Fællestur til Nutidens Kvinder Arhus

Fælles tur til Nutidens Kvinder Aarhus d. 28/9-2013.

Dagen startede med rundstykker og kaffe i Lokalcenter Møllestien, som indeholder plejecenter, beskyttede boliger, offentlig svømmehal, cafeteria, og aktiviteter for alle. Fantastisk hus hvor alle aldre møder hinanden.

Efter kaffen blev vi i to busser guidet igennem Aarhus by af den fantastiske guide DORON.

Vi blev sat af på den gamle containercentral på havnen, som KUN er 40 år gammel og nu er jævnet med jorden. Doron fortalte om nybyggeriet ”Lighthouse”, eller ”isbjerget” som står bygget indtil videre. Is bjerget er kun til de rige, når alt er bygget færdig vil der være boliger til alle, unge som ældre, og til alle klasser i samfundet. Området skal huse ca. 4000 indbyggere i nyt og arkitektegnet og landets højeste højhus, som skal blive til byens mest attraktive område. Imellem husene vil der med tiden blive lavet små kanaler, og gader med små cafeer og restauranter. ”Isbjerget” huser alt fra den super flotte udsigt over Aarhus Bugt til ingen mobilsignal i midten af byggeriet. ”Lighthouse tårnet” er tegnet til at blive 142 m høj, man er dog i tvivl om arkitekturen holder, og om økonomien holder.

Den nye containercentral på havnen er som en lille sikret platform ude i Aarhus Bugt. Omgivet af piktråd og ingen mulighed for at komme derud uden paskontrol og andre sikkerhedsforanstaltninger. 50 % af Danmarks containertransport går igennem denne containercentral, ca. 18.000 contailere distriueres videre herfra i døgnet...

Bussen kører videre mod Domkirken, hvor vi hører historien om vikingerne/Aros. Aarhus by var centreret omkring Domkirken og dette område kaldet ”Aros” blev grundlagt for 1300 år siden ved grundvolden i 1700 tallet. ”AROS” betyder – ved årens munding”.

Vi blev sat af inde midt i centrum ved Katedralen. Stedet hvor man har rejst Katedralen i 1200 tallet, har man fundet bevis for at der i 800-900 tallet har været religiøst aktivitet på pladsen. Vor Frue Kirke er byens første kirke, som er rejst i 900 tallet. Aarshus Å var den sydlige grænse af byen, og har oprindeligt været brugt til alt transport ind til byen. For 150 år siden blev den kun brugt til at smide affald i og derved blev den dækket til. I 1996 valgte man at grave åen ud igen, som nu pryder Aarhus by langs butikker og cafeer.

Vi kører videre i bussen til Marselis området, området består at tre slotte, nemlig Marselisborg Slot – William Gods – Constantin Gods. Constantin Gods var ”Faderbur” hvor biskoppen boede.

Området ligger syd for Aarhus og dengang blev markerne dyrket med afgrøder til alle kirkens folk. Omkring 1600 tallet blev området til kongelig jord. Christian d. 4 lånte penge at en hollandsk familie ”Marselis Familien”, til at bygge Marselisborg for, da han ikke ejede en klink selv, familien fik i øvrigt aldrig pengene tilbage. Marselis Familien ejede derved området, som var lukket land indtil for 100 år siden, hvor århusianerne ikke måtte komme ind. Røvere og banditter færdes i skovene og disse var ikke blege for at slå folk i hjel og berøve folk deres ejendomme.

Sidste stop var Marselisborg Slotsplads. Fra Marselis Familien købte Aarhus by for kr. 150.000 slottet og forærede dette til Kong Christian d. 10. og Alexandrine i 1902, for at knytte kongehuset til det mere vestlige Danmark. Marselisborg Slot stod i det uvise i 1952 efter Alexandrines død, de unge ville gerne have huset til ungdomsboliger. Nøglen blev dog overdraget til Dr. Margrethe og Prins Henrik, som bruger slottet som sommerresidens i dag. Marselisskovene bliver i dag brugt til masser af motion og diverse motionsløb.

Efter guideturen blev vi kørt tilbage til Lokalcenter Møllestien hvor vi vi fik frokost, super lækker buffet – laks og rejer m. dressing og brød, mørbradbøf i sauce, stegte kartofter og salat, og til kaffen  under foredraget, fik vi lækre hjemmebagte hindbærtærter.


Foredrag v. Mila Pajovic - ”Fra Montenegro til Mols”

Mila Pajovic startede lige med at vække publikum...ved at starte foredraget på slovensk. Så tror jeg nok folk var våget og opmærksomme.... Hun er 66 år og lige pensioneret. Mila Pajovic er født i Montenegro, Slovenien. Der er ca. 600.000 indbyggere i Slovenien, som lever af tusismen, er omgivet af bjerge og blåt vand.

Hendes mor var 15 år, da hun blev født og hendes far 30 år. Hun boede i en landsby med geder, høns, æsler til transpostmiddel, mulddyr og heste. De levede i fattigdom, sult og barske vilkår. De levede af løg, hvidløg, hvidkål og majs som de selv kunne dyrke, dyrene kunne de slagte kun engang imellem, da kødet skulle rationeres. De boede hos hendes bedsteforældre (hendes fars forældre, hvilket der var tradion for at den ældste søn gjorde).

Børneaktiviterne var ikke leg som vi kender det her i danmark, når de legede talte de ildfluer, legede med kakkelakker, drengene fangede slanger og brændte dem over bål til de skreg. Sko blev lavet af bildæk, sengene var lavet af halmmadrasser. Der laves Mosorellaost og tørret skinke, som hænger i flere måneder omgivet af mange fluer. Som barn blev de slået, hvilket var tegn på at der var gode forældre.

Der var altid familie omkring dem, da alle familiemedlemmer bor omkring hinanden. Faderen tog sig en anden kone, da hendes mor ikke kunne skænke ham en søn. Denne kone boede hos hendes mor og far et stykke tid. Hendes far og hans nye kone efterlod dem, og herefter har hun ikke set noget til dem. Hendes mor fik siden hen en søn, som fra dag et fik alle rettigheder, som det køn der er mest værdsat.

Pigerne skulle kunne sy, strikke og lave mad. I dag kan hun hilse og sige at ” hun kan ikke strikke og sy, men kan lave god mad” :-) Vand var der ration på og skulle hentes ved vandposten. Siden hen er der kommet vand og strøm til byen. Ægteskaber blev arrangeret, hun kunne ikke vælge den mand hun gerne selv ville. Sådan fungerer det i Slovenien, og der bliver handlet med både guld og penge. Mila har op levet alt fra sult til narkohandel.

Mila gik i skole i 5 år og kom derefter på ”handelskole”. Hun fik en uddannelse som jordmoder. Når et barn fødes, slagtes der efter tradion et lam, dette blev gjort i det frit og i byerne slagtede de rundt om på terasserne.

Mila mødte en dansk sygeplejerske i Nice, hvor hun havde fået arbejde. Lisbeth, som hun hed, blev Milas bedste veninde og hun ændrede hele Milas liv. Lisbeth gav hende en billet til at komme til Danmark for at besøge hende. Milas far havde på det tidspunkt arbejdet på at finde en mand til hende, og hun så billetten, som en chancen for at komme væk fra ægteskabsplanerne og den mand som hendes far havde fundet til hende, hun troede ikke på den slags ægteskab. Ligeledes for at komme væk fra sult og elendighed.

Som 16 årig tog hun billetten i hånden og drog til Mols i Danmark. Da hun ankom til Lisbeths hus, blev hun mødt af et stort bord med masser af mad, og lugten af fisk og jul. I tre måneder boede hun ved Lisbeth. Her lærte hun det danske sprog, som hun synes var meget svært. Som Mila fortæller, så lærte Lisbeth hende de ”gode ord” og Lisbeths brødre ”de grimme ord”...:-) Lisbeth tog hende med på Esbjerg Sygehus, hvor hun fik job og tog uddannelsen som sygehjælper, og tjente hendes egne penge, noget hun aldrig havde prøvet før.

Nu havde Mila fundet det sted hun skulle være, hun måtte nu have fundet en mand, nu hvor hun selv kunne vælge ham. Manden blev John, som hun fik 3 børn med. Da hun føder sit første barn, en dreng, kommer der gaver fra hendes familie, da hun føder sit 2. barn, en dreng, kommer der gaver fra hendes familie, da hun føder sit 3. barn, en pige, hører hun ikke fra sin familie... Forholdet til John holdte desværre ikke, men hun har et godt forhold til børnenes far i dag.

Hun kom ind på jordmoderskolen i København i blandt 110 ansøgere, enlig mor til 3 børn. Da hun havde taget uddannelsen, tog hun tilbage til Skejby, her manglede de arbejdskraft. Det lykkedes hende at få hendes to søstre her til Danmark for at arbejde i Skejby, hendes mor, en sidste søster og en bror bor nu i Joguslavien, som hun ikke har set i 15 år. Dog har hun ved en tilfældig rejse mødt hendes bror på et hotel. Hendes far har hun ikke hørt mere til. Hun kan se sine forældre i sine børnebørn. Hendes farmor har hun genfundet i en gammel dame fra kirkegården, som hun mødte der. Den gamle dame ligner hendes farmor, og de har fulgtes ad på kirkegården siden.

Under store krav fra hendes side, fandt hun sin nuværende mand, som dengang var hendes nabo. Hun har været jordmoder i 30 år i Skejby, hvor hun har været med til at føde sammen med omskårede piger, og mange forskellige fødsler. Hun har haft 130 kollegaer, hun har taget imod 6000 børn, sine 3 børnebørn og venners børnebørn. Her i Danmark foregår det stille og roligt på fødegangen, hvorimod i Montenegro er der mange mennesker omkring dem når de fødes og dør.

Når hun selv dør vil hun brændes, halvdelen af hende skal begraves her i Danmark, den anden halvdel skal hendes børn rejse ned med til Montenegro og begrave ved siden af hendes farmor. Billetterne har hun selv bestilt og betalt, og begravelsen har hun arrangeret.

Citat fra Mila, ”I Montenegro er jeg født, men i Danmark har jeg hjemme”.


Fantastisk dag i fællesskab med Aarhus, Frederikshavn, Hammerum/Gellerup, Strandby og Aalborg, ca. 100 deltagende, flot fremmøde. Dette er helt klart en oplevelse værd, husk det når vi her i Løgstør skal være vært d. 27/9-2014.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.05 | 08:57

Hej, Jeg har fået noteret forkert kontonummer i forbindelse med annonce i telefonbogen. Vil I maile det - nanna@maegleren.dk
TAK Mæglerfirma Asger Larsen

...
13.03 | 13:55

Adresseændring pr. 01.03.2018
Medlemsnummer 1389
Anni Frost
Fischers Have 19
9670 Løgstør
tlf. 30229888

...
14.09 | 09:51

Hvad er 1/2 dåse bagepulver ? Det er et vidt begreb da der er forskellige gram i.

...
05.02 | 13:56

Hej igen, vi skal have et bestyrelsesseminar og forberede generalforsamling. Vi skal bo i et sommerhus i Løgstør. Jeg har lige talt med Vivian

...
Du kan lide denne side